20 ting der gør mig helt vildt glad i låget..! :)

You’re a diamond Dear, they can’t break you!

2015-07-31 14.09.11

Dette indlæg er en smule personligt for mig at dele, men jeg synes også det er vigtigt og relevant, så jeg har skriblet lidt ned, og håber I vil tage godt imod det.
Nogle dage bare hårde og lange at komme igennem, kender I det? Sådan en dag havde jeg igår – og det var også derfor, jeg ikke lige var aktiv her på bloggen, men nu vender jeg tilbage med ny energi.
Det sker, at jeg får nogle dage, som jeg havde igår, hvor jeg har en følelse af, at det hele er ligemeget – ikke som i “jaja, det er fint som det er, det skal nok gå” men mere en følelse af, at der ikke rigtig er noget der betyder noget eller giver mening, som om alt bare er gråt. Jeg tog i fitness med min kæreste, i håb om, at det ville give mig lidt overskud til at sige “pyt”, men jeg kunne ikke rigtig komme ud af det her mørke og dystre tankemønster. Så hele dagen blev brugt på sofaen med tv-serier, og jeg kunne først rigtigt sætte ord på det, og åbne op omkring det overfor min kæreste sent i aftes. Det er ikke fordi, jeg ikke stoler på ham, eller frygter at snakke med ham om det, for jeg ved hvor meget han gerne vil hjælpe mig. Men ofte hjælper det ikke, hvis han eller andre, kommer med diverse opmuntrende bemærkninger – det ryger ind i dét der grå net, og det virker som om, ordene ikke har nogen betydning.

Jeg fik, for omkring halvanden år siden, konstateret, at jeg havde en depression. Det er den jeg stadig slås med, og det går heldigvis rigtig godt størstedelen af tiden! :). Men der kommer de her dage, og det kan egentligt bedst beskrives som om man er en tom skal, en hul skikkelse, der bare står og observere sit liv, uden at kunne være en del af det, bare se det hele fare forbi. Uden mening, uden indhold. Og det er en helt forfærdelig følelse! Men det er også når jeg har det sådan, at jeg ved (læs: min kæreste for mig til at indse), at jeg er nødt til at kæmpe, for det er ikke mig, men depressionen der forårsager de negative følelser – og at intet er permanent, den tomme følelse, den varer ikke ved for altid – selvom det føles sådan. Så en dag ad gangen, et skridt ad gangen, uanset om det er et stort eller lille skridt – fremad!

Og når jeg har svært ved at finde den styrke, og troen på, at jeg nok skal komme igennem – endnu stærkere, så kigger jeg på billedet øverst i indlægget. Jeg er på vej ned af et 500 meter højt fjeld på Færøerne – og jeg er latterligt højdeskræk. Det krævede så utroligt meget af mig, at komme over det fjeld, og det krævede en vis portion tålmodighed fra de andre, men det lykkedes. På trods af alle de små kriser undervejs, tårer og småskænderier, så klarede jeg det, og jeg havde det helt fantastisk bagefter! Jeg var så stolt af mig selv, adrenalinen kørte på højtryk og jeg følte jeg ville kunne overvinde alt du smed imod mig. Det er en af de fedeste oplevelser jeg kan mindes at have haft, og den følelse, den uovervindelighed jeg havde, lige i det øjeblik jeg var kommet ned, den kan jeg genkalde lidt, når jeg kigger på det her billede, og så bliver det mørke lidt lysere, og lidt lettere at bekæmpe. Så i dag er humøret bedre, og jeg glæder mig rigtig meget til at dele mange flere tanker og skriblerier med jer!

   

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20 ting der gør mig helt vildt glad i låget..! :)